En gældsgradsberegner kan være et nyttigt redskab, når du skal planlægge din økonomi. Men før du indtaster tallene, skal du vide, hvad beregneren måler. Derefter kan du samle oplysninger om gæld og indkomst, beregne dit udgangspunkt og afprøve mulige ændringer. Resultatet kan bruges, når du vil planlægge afdrag, overvejer et boligkøb eller skal forberede en samtale med banken.

Afklar, hvad din gældsgradsberegner måler

Begynd med at læse forklaringen ved beregnerens felter. Betegnelsen gældsgrad bruges ikke altid om det samme forhold. Nogle beregnere sammenholder gæld med indkomst, mens andre tager udgangspunkt i formue eller aktiver. Derfor kan du ikke sammenligne to resultater alene ud fra overskriften. Både tæller, nævner og den valgte periode skal være ens, før sammenligningen giver mening.

Til planlægning af privat gæld er forholdet mellem samlet gæld og årlig bruttoindkomst et relevant udgangspunkt. Det kaldes ofte gældsfaktoren. Du beregner den ved at dividere den samlede gæld med husstandens årlige indkomst før skat. Resultatet kan vises som et tal eller en procent. Gældsgrad Beregner kan vise det samme forhold som en faktor på 3 eller som 300 procent, afhængigt af hvordan resultatet præsenteres.

Notér definitionen og datoen for beregningen. Afklar også, om du regner for dig selv eller for hele husstanden. Omfatter gælden to personer, men indkomsten kun den ene, bliver resultatet misvisende som grundlag for jeres fælles plan.

Saml gælden, før du indtaster indkomsten

Find først den aktuelle restgæld på dine lån. Brug så vidt muligt saldi fra samme dato, ikke de beløb, du oprindeligt lånte. Et billån kan være nedbragt betydeligt siden købet, mens renter eller nye træk kan have ændret saldoen på en kredit. Notér boliglån, banklån, studiegæld, forbrugslån og udnyttet kredit hver for sig. Følg beregnerens anvisninger om eventuelle øvrige forpligtelser.

Hold gæld og månedlige ydelser adskilt. Restgælden hører til i selve forholdstallet. Ydelserne skal du bruge senere, når du undersøger, om planen hænger sammen i hverdagen. En kreditramme er heller ikke nødvendigvis det samme som udnyttet gæld. Kontrollér derfor, hvilket beløb feltet efterspørger.

Find derefter dokumentation for indkomsten. Brug årsindkomsten før skat, hvis det er den, beregneren efterspørger. Har du fast månedsløn, kan du tage udgangspunkt i den faste løn ganget med 12. Kontrollér samtidig, hvordan pension og øvrige løndele skal behandles. Ved svingende indkomst bør du vælge et dokumenterbart grundlag og notere, hvilke indtægter du har medtaget. Lad en usikker bonus indgå i en særskilt beregning frem for at bygge hele planen på den.

Beregn dit udgangspunkt med gældsgradsberegneren

Når oplysningerne er samlet, laver du den første beregning uden fremtidige lønstigninger eller planlagte afdrag. Den skal give et øjebliksbillede, som du kan holde senere ændringer op imod. Gem både resultatet og de indtastede beløb. Et enkelt tal uden forudsætninger er svært at bruge, når du vender tilbage til planen efter nogle måneder.

En husstand har eksempelvis en samlet restgæld på 1.800.000 kr. og en årlig bruttoindkomst på 600.000 kr. Gælden divideret med indkomsten giver en gældsfaktor på 3,0. Viser beregneren forholdet i procent, bliver resultatet 300 procent. Nedbringer husstanden gælden med 60.000 kr., mens indkomsten er uændret, bliver regnestykket 1.740.000 divideret med 600.000, altså 2,9. Tallene viser ændringen i forholdet mellem gæld og indkomst, ikke hvor meget husstanden har tilbage til mad, transport og øvrigt forbrug.

Kontrollér resultatet med en almindelig division, før du går videre. Det kan blandt andet afsløre, hvis du har indtastet månedsløn i stedet for årsindkomst. Se også efter afrunding. En visning med én decimal kan skjule mindre ændringer, selv om restgælden faktisk er faldet.

Afprøv ændringer i en fast rækkefølge

Tag udgangspunkt i den gemte beregning, og ændr én forudsætning ad gangen. Start med de forhold, du allerede kender, eksempelvis aftalte afdrag og en dokumenteret lønændring. Gå derefter videre til mulige beslutninger som ekstra afdrag eller et nyt lån. Gratis beregnere gør det nemt at gentage regnestykket med nye beløb, mens et regneark giver mere plads til at samle forudsætninger og resultater side om side. Ændrer du både gæld og indkomst på én gang, bliver det sværere at se, hvad der påvirker resultatet.

Ved et planlagt køb skal du regne med gælden efter købet, ikke blot lægge købsprisen oven i din nuværende gæld. Et eksisterende lån bliver måske indfriet, og en del af købet kan være betalt kontant. Omkostninger, som finansieres med lån, skal derimod med i den forventede gæld. Skriv mellemregningerne ned, så du ikke tæller samme lån med to gange.

Lav også en beregning med lavere indkomst, hvis din økonomi afhænger af overarbejde, skiftende vagter eller midlertidige tillæg. Det er ikke en prognose, men en måde at undersøge, hvor følsom planen er over for ændringer. Giv beregningerne tydelige betegnelser som nuværende økonomi, planlagt køb og lavere indkomst. Så kan du sammenligne konkrete situationer frem for løse forventninger.

Kontrollér budgettet, før du beslutter næste skridt

Før du omsætter beregningen til en lånebeslutning, skal du holde den op mod dit månedlige budget. Gældsfaktoren fortæller ikke, hvor dyr gælden er at betale på. To husstande kan have samme forhold mellem gæld og indkomst, men forskellige renter, løbetider og afdrag. Deres udgifter til børn, transport og boligdrift kan også være vidt forskellige.

Indsæt derfor de forventede ydelser i budgettet sammen med faste regninger og løbende forbrug. Undersøg desuden, hvad et ekstra afdrag betyder for din kontante reserve. Et lavere gældstal kan se tiltalende ud, men penge brugt til afdrag er ikke længere til rådighed for en uventet værkstedsregning eller en nødvendig flytning. Afvej nedbringelsen af gælden mod behovet for en reserve, før du overfører beløbet.

Skal du tale med banken, kan du medbringe gældsoversigten, indkomstdokumentationen og budgettet sammen med dine alternative beregninger. Spørg konkret, hvilke indtægter og gældsposter banken medregner i sin vurdering. Beregnerens resultat er ikke et lånetilsagn. Aftal også, hvornår tallene skal opdateres, eksempelvis efter en lønændring eller indfrielsen af et lån, og hvilke dokumenter banken i så fald skal bruge.