Efterisolering kan reducere boligens varmeforbrug, men for de fleste boligejere er det naturlige næste spørgsmål: Hvornår har investeringen tjent sig hjem?

Der findes ikke ét svar, der gælder for alle huse. Tilbagebetalingstiden afhænger af både bygningen, opvarmningsformen, energiprisen og hvor dårligt konstruktionen er isoleret i dag.

En af de vigtigste faktorer er den eksisterende isolering. Hvis et loft næsten ikke er isoleret, kan forbedringen ved at tilføre mere isolering være stor. Hvis loftet allerede har et tykt og velfungerende lag, bliver den ekstra besparelse naturligvis mindre.

Det samme gælder hulmuren. En tom hulmur kan have et stort forbedringspotentiale, mens en mur, der allerede er korrekt isoleret, ikke nødvendigvis giver mening at efterisolere yderligere.

Når man vurderer besparelse på efterisolering, bør man derfor tage udgangspunkt i forskellen mellem den nuværende og den forventede isoleringsevne. U-værdier kan bruges til at beregne, hvor meget varmetabet gennem konstruktionen ændres.

Arealet er også vigtigt. En forbedring af et stort loft kan have større økonomisk betydning end en tilsvarende forbedring af en lille vægflade.

Energiprisen påvirker regnestykket direkte. Hvis en kilowatt-time varme er dyr, er værdien af den sparede energi større. Derfor kan tilbagebetalingstiden ændre sig, selv om selve isoleringsarbejdet er det samme.

Opvarmningsformen har også betydning. Fjernvarme, gas, olie, elvarme og varmepumper har forskellige omkostninger pr. leveret mængde varme. En besparelse i kilowatt-timer har derfor ikke den samme økonomiske værdi i alle boliger.

Selve prisen på isoleringsarbejdet skal selvfølgelig med. Her spiller adgangsforhold og konstruktion ind. En let tilgængelig loftflade er typisk en anden opgave end en kompliceret konstruktion med begrænset adgang.

En simpel tilbagebetalingstid kan beregnes ved at dividere investeringen med den forventede årlige økonomiske besparelse.

Hvis et isoleringsprojekt eksempelvis koster 30.000 kroner og reducerer varmeudgiften med 3.000 kroner om året, er den simple tilbagebetalingstid ti år.

Det regnestykke tager dog ikke højde for fremtidige energipriser, finansiering eller andre økonomiske forhold. Derfor bør det primært bruges som et overskueligt sammenligningsværktøj.

Komforten har heller ikke en direkte plads i beregningen. Hvis efterisoleringen samtidig giver varmere vægge, færre kuldegener og en mere stabil temperatur, kan boligejeren opleve en værdi, som ikke kan aflæses direkte på varmeregningen.

Det samme gælder ved senere udskiftning af varmeanlæg. Et lavere varmebehov kan påvirke dimensioneringen af en ny løsning.

Efterisolering bør derfor ikke kun vurderes ud fra, hvor hurtigt pengene kommer tilbage. Men tilbagebetalingstiden er stadig nyttig, når forskellige projekter skal prioriteres.

Hvis loftisolering eksempelvis har en markant kortere tilbagebetalingstid end andre forbedringer, kan det være et naturligt sted at begynde.

Det bedste udgangspunkt er en konkret gennemgang af huset. Når eksisterende isolering, arealer og varmetab kendes, bliver beregningen langt mere realistisk.

På den måde kan boligejeren vælge de tiltag, hvor forholdet mellem investering, energibesparelse og komfort giver bedst mening.